Det er almindeligt kendt, at angst og depression ofte går hånd i hånd. Det er der ikke noget at sige til. Angst kan føre til depression. Og ligesom depression, så er angst en psykisk lidelse. De fleste mennesker ved godt, at de kan få behandling for deres depression. Men inden de når dertil, har de måske været igennem et længere forløb i deres liv, hvor de har levet med angst. Der er nemlig mange mennesker, der ligesom ignorerer deres angst. Jo, det kan sagtens tænkes, at de godt ved, at de har en angstlidelse, men de tør ikke gøre noget ved den. Måske fordi deres angst ikke kan navngives. Vi elsker jo at kunne navngive.
Tre kendte slags angst
Vi taler om:
– og andre former for angst. Dette er angstlidelser, som vi kan forholde os til – fordi de har et specificeret navn. Derfor sker der ofte det, at vi ignorerer mange af de angst symptomer, som vi faktisk bør reagere på. Har du fx uro i kroppen. Tænker du på noget specifikt hele tiden. Får du svedige hænder i særlige situationer? Eller sker det, at du bliver svimmel eller får kvalme, uden at du kan forklare hvorfor?
Den mere udefinerbare angst
En del af de symptomer, som jeg lige har nævnt kan være symptomer på, at du lider af panikangst! Dette er en angstlidelse, der kendetegnes ved, at du oplever et eller flere af disse symptomer flere gange i løbet af din hverdag. Det er en lidelse, der kan ødelægge din hverdag. Ofte ledsages den ikke kun af symptomerne – men ofte også af en følelse af, at du slet ikke har kontrol. Du kan ikke overskue de enkelte situationer og derfor mister du kontrollen – både over situationen og dig selv.
Det er en angstlidelse, som du skal søge behandling for – hurtigst muligt. Gør du ikke det, så kan det nemlig godt ske, at du udvikler en alvorlig depression.
Behandling af panikangst sker på samme måde, som behandling af mange andre former for angst. Det vil sige, at der skal anvendes samtaler og øvelser i terapiforløbet, så du hurtigere kan komme igennem din panikangst. (Og nej: Panikangst har ikke noget med panikalder at gøre – men der kan i nogle tilfælde drages nogle tråde imellem årsag og udfald!)
Fokus på triggere i hverdagen
Fokus vil dog være sat på, at du skal finde ud af, hvornår du bliver angst i løbet af din hverdag. I hvilke situationer. Og så vil der også blive sat fokus på dit reaktionsmønster: Bliver du indesluttet og helt handlingsløs? Føler du, at du ikke kan kontrollere situationen eller dig selv? Bliver du måske handlingslammet, fordi du ikke kan sige noget om, hvad der vil ske i bestemte situationer?
Der bliver fokuseret på dit reaktionsmønster i forskellige situationer, fordi panikangst hænger meget tæt sammen med stress. Stress er kilde til både depressioner og alvorlige fysiske sygdomme. Så du skal lære at håndtere de situationer, hvor dit reaktionsmønster viser, at du oplever panikangst. Det vil tage tid. Behandlingen skal tilpasses til dig. Den skal så at sige skræddersys til dig, så du kan komme forbi den med helbredet i behold.
