Uanset hvor mange store og dyre kampagner, der bliver lavet, og som sigter på at, vi kører forsigtigt i disse uger, hvor vejene dels er glatte – og hvor der dels også er risiko, for at vi overvurderer vores evner som bilister, så hjælper de lige lidt. Det er tiden, hvor mange firmaevents sker. Den årlige julefrokost med kollegaerne skal afholdes. Der skal ønskes god jul – og der bliver drukket en del mere alkohol, end på andre tidspunkter af året. Nogle tager chancen og kører hjem efter eventet i deres bil. Farlig og uansvarlig opførsel. Men det er virkeligheden. Og nogle af bilisterne bliver udsat – eller er skyld i trafikulykker.* Oftest er det små trafikulykker, som I tror ikke volder skade – udover en ridse i bilen.
Erstatningssager
Det viser sig faktisk, at de ’små’ trafikulykker slet ikke er så små. De må ikke blive bagatelliseret. Det er nemlig de ’små’ trafikulykker, der står som årsag til de fleste sager om piskesmæld, som bliver registreret i Danmark. Og ja, du kan få erstatning, hvis du har fået piskesmæld. Der er bare nogle regler, som du skal følge, inden du kontakter en erstatningsadvokat, så I kan anlægge en erstatningssag.
Har du været impliceret i et trafikuheld og har du mistanke om, at du har fået et piskesmæld, så skal du gå til lægen lige med det samme – faktisk også selvom du ikke har så ondt i hovedet eller er svimmel. Det skal nemlig registreres, at du har mistanken, og hvis du har symptomer, så skal de naturligvis beskrives. Det er lægens opgave at beskrive dine symptomer i din sygejournal. Den registrering skal ske meget hurtigt efter at trafikulykken skete – helst inden for 72 timer.
Piskesmæld er hyppige
Det er din sygejournal – og især kapitlet om piskesmæld, som vil danne den nødvendige dokumentation, som din advokat vil få brug for, når dit erstatningskrav skal forhandles med forsikringsselskabet. Det skal du lige være klar over. Og hvorfor er det sådan? Det er det, fordi det er meget svært at påvise piskesmæld. De kan ikke ses på et røgten fotografi eller på en ultralydsskanning. Det er derfor meget svært at dokumentere, at du faktisk har været syg med piskesmæld overfor et forsikringsselskab. De vil mistænkeliggøre din sag – ikke dig personligt – fordi, der har været sager, hvor de er blevet snydt.
Brug en advokat med erfaring
Af den grund er det også bedst, hvis du finder en erstatningsadvokat, der har erfaring med sager, der handler om piskesmæld. Han eller hun vil kende hele processen – og vil kunne bistå dig hele vejen, indtil du får tilkendt din erstatning.
Det kan tage ret lang tid. Der skal jo skrives mange breve til forsikringsselskaberne. Og de kan bruge meget lang tid på at svare. Så en god portion tålmodighed skal du også have med dig.
*: De fleste trafikulykker i Danmark sker i tidsrummet fra september til november – dvs. om efteråret, hvor vi ikke er helt opmærksomme på de glatte veje, som følger med masser af regn og nedfaldne blade. I løbet af ugen, sker de fleste trafikulykker om fredagen.