Vi lever i en besynderlig verden. På den ene side, så bruger vi alt for meget tid på de forskellige platforme og sociale netværk. På den anden side, hungrer vi efter fysisk samvær i mødelokalerne eller på kontorerne. Vi arbejder oftere og oftere hjemmefra, hvor vi så er tvunget til at arbejde via vores computer og vores skærm. Vi tror, vi bliver mere effektive. Vi ved dog, at det gør vi ikke. I løbet af en arbejdsdag derhjemme kommer der ligesom en del svinkeærinder ind som små forstyrrende elementer. Medmindre vi har en utrolig selvdisciplin. Og den grad af selvdisciplin er det de færreste, der har. Vi er derfor glade, når vi endelig kan møde ind på kontoret og sidde sammen med et par kollegaer. Det er klart. Mennesket er et flokdyr. Vi er sociale væsener. Vi har det generelt bedst, når vi er sammen med andre mennesker. I alle sammenhænge.
Det sociale aspekt
Derfor skal vi virkeligt passe på med at prise alt det her med hjemmearbejde og at arbejde remotely for højt. Det er nemlig sådan, at når vi arbejder hjemmefra – dvs. vi bruger alle de der platforme, så kan det meget nemt føre til, at vi kommer til at udtrykke os forkert. Og det kan faktisk føre til, at vi bliver udsat for en shitstorm – som dog driver over igen – hvis vi er heldige. Er vi uheldige, så udvikler den uenighed sig til en voldsom konflikt. Og her er det virkeligt nødvendigt, at du bruger alle de teknikker, du lærte på det der kursus i konflikthåndtering, som du fik lov til at deltage i for et par år siden.
Kurset i præsentationsteknik
Det kan også nemt ske, at du kommer til at uploade et forkert dokument. Det er godt nok en pdf, som du uploader. Men det var version 2.1., som skulle uploades. Ikke version 1.4.! Du har derfor begået en bommert, fordi du har udstillet virksomheden som helt uvidende om, hvordan man præsenterer en masse indhold og viden på en kort og klar vis, som alle, med lidt interesse for emnet, kan forstå. Du har simpelthen ignoreret, at der har været flere mennesker, der har taget forskellige kurser i præsentationsteknik involveret i udformningen af version 2.1. af pdf’en.
Det menneskelige aspekt
Det er menneskelige fejl. Men de er utilgivelige. Det er fejl, der kan undgås, hvis vi lige sørger for, at bruge lidt mere tid sammen. Fysisk på arbejdspladsen. Og ja, det vil helt sikkert føre til en gladere arbejdsdag for alle, hvis vi lige får lov til at screene hinanden. Forstået på den måde, at sommetider er det virkeligt sundt lige at teste, at alle kollegaerne er med på, at tonen kan blive lidt aggressiv, hvis I har travlt, uden at det absolut skal føre til konflikter imellem jer. Det kan være sundt, lige at få lov til at teste kollegaernes stamina af. De skal jo have det godt. Er de udmattede på grund af konflikter på hjemmefronten – ja så skal de måske skånes og nøjes med at arbejde bag kulisserne. Er de fyldt med overskud? Ja så skal de måske udfordres.
Læs også disse to relaterede artikler: “Uddannelse er alt” samt “Konflikter og kommunikation“